Unge somaliske iværksættere i Århus arrangerer uddannelsesmesse i weekenden. Den er ikke kun for unge, men også for deres forældre. Somaliske forældre skal nemlig klædes på til at forstå det danske uddannelsessystem, lyder det fra arrangørerne.
Af Boline Skovly
Unge somaliere i Århus Kommune er dårlige til at tage en uddannelse. Det skal ifølge 19-årige Ayan Hussein, der selv kommer fra Somalia, være slut. Derfor har hun sammen med en lille gruppe somaliere arrangeret en uddannelsesmesse i weekenden på Gellerup Bibliotek, der henvender sig specielt til de århusianske somaliere, som ikke er under uddannelse.
”Der er brug for oplysning og rollemodeller som fortæller, at det kan betale sig at tage en uddannelse,” siger Ayan Hussein.
Manglende opbakning
Lørdag er arrangementet fokuseret på de unge. Arrangørerne har spredt nyheden om uddannelsesmessen i deres netværk og håber, at mund-til-mund metoden vil få de unge til at dukke op.
”Mange hænger bare ud hist og her, mens andre tager ufaglært arbejde på en fabrik. Men det er vigtigt at de tager sig en uddannelse. På den måde bliver de også bedre integreret i det danske samfund. Integration og uddannelse hænger for os sammen,” fortæller 24-årige Abdulahi Ali Hassan, der er næstformand i Somalisk Ungdoms Fællesråd i Århus, der er medarrangør på projektet.
Men her stopper målsætningen ikke. Den ældre generation somaliere skal også oplyses. De to arrangører fortæller, at de søndag åbner dørene for forældre, som ikke kender til det danske uddannelsessystem.
”Der er mange somaliske forældre, der har høje forventninger til deres børns uddannelse. Men de kender ikke til det danske uddannelsessystem, og derfor er det svært for dem at opmuntre de unge til at tage en uddannelse. De ved ikke, hvor de skal sende dem hen. Der mangler opbakning fra forældrene,” fortæller Ayan Hussein.
Rollemodeller og panelrunde
Lørdag kan dem, der dukker op, møde fire unge fra Somalia, der har valgt at tage en uddannelse, på henholdsvis gymnasiet og universitetet. Deltagere i arrangementet vil også kunne få information og stille spørgsmål i en panelrunde, hvor en somalisk uddannelsesguide, det somaliske byrådsmedlem Ali Nur, integrationsrådsformand i Århus og rektor på Langkjær Gymnasium, Anders Østergaard, vil være til stede.
”Projektet er blevet taget imod med åbne arme, og det er vi selvfølgelig glade for. Nu håber vi, at der dukker en masse op i weekenden,” siger Abdulahi.
torsdag den 22. maj 2008
Uddannelse er vejen frem
Ayan og Abdulahi sætter skub i integration, uddannelse og dialog
Ayan og Abduhali kom begge til Danmark som flygtninge fra borgerkrigen i Somalia. Nu bruger de deres kræfter på at give unge med somalisk baggrund en bedre fremtid i det danske samfund.Somaliske Ayan Hussein fra Århus mener, at uddannelse er ligesom at børste tænder. Det er kedeligt, men skal gøres.
Af Boline Skovly og Tobias Selnæs Markussen
Den 19-årige Ayan Hussein sidder på Gellerup Bibliotek og folder flyers til uddannelsesmessen, der afholdes i den kommende weekend. Hun bærer tørklæde, et stort smil og taler flydende århusiansk.
”Vi tog initiativ til det her projekt, fordi jeg kender mange i mit netværk, som ikke er under uddannelse, og det er en skam,” siger hun.
Ayan Hussein er bare 19, men er allerede i gang med en videregående uddannelse. Hun læser erhvervs-studier ved University of Pheonix, hvor hun følger undervisningen via Internettet. På den måde kan hun bedre administrere sin tid, og derfor har hun et fuldtidsjob ved siden af studiet, hvor hun sælger annoncer for De Gule Sider.
International uddannelse
Ayan Hussein kom til Danmark med sin familie i 1996. Hun gik på forskellige folkeskoler i Jylland, tog gymnasiet i Ohio, og mener, at uddannelse er noget, der bare skal gøres. Hun sammenligner det med at børste tænder:
”Det er kedeligt, men det skal jo gøres. Jeg vil gerne læse jura bagefter de her fag, så jeg kan ende med at være international advokat. Man kan lige så godt komme i gang, og så nyde livet bagefter,” siger hun.
Den somaliske århusianer mener selv, at der mangler rollemodeller i det somaliske miljø, der kan vise, at det betaler sig at tage en uddannelse. Den samme holdning deler hun med næstformanden i Somalisk Ungdoms Fællesråd, Abdulahi Ali Hassan. Han er 24 år og kom som 9-årige til Danmark. I dag har han et job i Århus Kommune i Socialcenter Vest. Han er i gang med at arrangere et kommende projekt, hvor somaliere skal sætte ord på og diskutere fordele og ulemper ved at bo så langt væk fra Somalia.
onsdag den 21. maj 2008
Skjoldhøjkollegiet står stille
Skjoldhøjkollegiet står stille
Eli Gudnason synes, det er fedt at bo på Skjoldhøjkollegiet, for her er der altid fest og ballade. Han har boet i kollegiet i fem år og er glad for at kunne leje billige øvelokaler med sit støj-orkester Imperial Noise Mutation.
I to år har kommunen behandlet sagen om renovering af Skjoldhøjkollegiet. Forklaringen lyder, at byrådspolitikerne venter på en analyse af hele kollegiesituationen i Århus, men Studenterrådet for Aarhus Universitet mener, at kommunen har syltet sagen.
Af Thomas Gam Nielsen og Peter Helles Eriksen
I 2006 ansøgte Skjoldhøjkollegiet om 100 mio. kroner til renovering. I dag, to år efter, har Århus Byråd ikke taget stilling til om kollegiet skal renoveres eller ej.
Studielivssekretær for Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Troels Bo Knudsen, kritiserer, at der ikke endnu er taget en beslutning.
”Det er beklageligt, at kommunen sylter sagen og ikke har reageret hurtigere. Det går udover beboerne på Skjoldhøjkollegiet, der bor i dårlige boliger,” siger han.
Venter på ungdomsboliganalyse
Ansøgningen ligger p.t. i kontoret for Alment Byggeri og Byfornyelse under Århus Kommune. Alle medarbejderne på kontoret er på studietur i denne uge, så det har ikke været muligt at få en kommentar fra dem.
Diana Jørgensen fra Kollegiekontoret i Århus har været med til at udfærdige ansøgningen for Skjoldhøjkollegiet. De har fået at vide, at byrådet først tager beslutningen, når en undersøgelse af hele ungdomsboligområdet er færdig om et par uge. Analysen har været længe undervejs.
Margrethe Bogner sidder i byrådet for Socialdemokratiet, og hun finder det fornuftigt at vente på analysen.
”Det vil være tåbeligt at begynde renoveringen, hvis analysen viser, at det ikke kan betale sig, men at der skal laves nye ungdomsboliger i stedet,” fortæller hun.
Behov uanset analyse
Det argument godtager Troels Bo Knudsen ikke. Skjoldhøjkollegiet udgør med sine 847 værelser 10 procent af alle ungdomsboliger i Århus.
”Vi mener at Skjoldhøjkollegiet har sin ret og skal renoveres. Hvis rapporten skulle vise noget andet, så har det ikke hold i virkeligheden på kollegiet,” siger han og uddyber:
”Selvom kollegiet ikke ligger i et attraktivt område, så er der behov for alle de kollegieværelser, vi har i byen, når Aarhus Universitet har planer om at tiltrække endnu flere studerende.”
Bagerkunder er trætte af dyrere rundstykker
Tina Qvist, frisørelev fra Århus er godt træt af at give en tyver for 2 rundstykker ved bageren. ”Det er blevet dyrere, og jeg køber i hvert fald ikke så ofte som jeg gjorde før i tiden". Foto: Kasper HerløvRåvarer til brød og kager er blevet dyrere, og bagerkæden Guldbageren må hæve priserne. Det falder ikke i god jord hos århusianske bagerkunder.
Af Kasper Herløv
Stigende fødevarepriser gør, at bagerbutikkerne må hæve priserne. Det betyder, at kunderne skal gribe dybere i lommerne, når de er nede og købe rundstykker. Det får flere til at overveje alternativer. Èn af dem er Tina Qvist, frisørelev fra Århus. Hun vil helt overveje at droppe bageren, hvis ikke brødet bliver billigere. Hun bruger tit Guldbageren i frokostpausen, da det ligger lige ved siden af Frisørskolen, hvor hun er elev.
”Ja, jeg synes det er blevet for dyrt at købe rundstykker. Før i tiden kunne jeg få 2 rundstykker for 12 kroner. Nu er det en tyver, og det synes jeg er for meget”, og flere kunder er af samme mening.
Kunderne bliver på trods af utilfredshed
Maja Knutsson, ekspedient i Guldbageren ved Park Allé fortæller, at de høje fødevarepriser har kunnet mærkes på budgettet. Hun bekræfter, at flere kunder udover Tina Qvist er utilfredse, men at butikken ikke har mistet kunder.
Dansk-burmesisk par tager aktion
Hver aften tænder alle i familien et lys for ofrene i Burma og sender en tanke til de af John Munch-Hansens familiemedlemmer, som stadig er savnede.Rådhuspladsen i Århus bliver lørdag rammen om en fredelig indsamling i sympati for det burmesiske folk. Arrangørerne er den nystartede komité B for Burma, som den burmesisk gifte Pernille Munch-Hansen står bag.
Af Thomas Gam Nielsen og Peter Helles Eriksen
Det er tirsdag aften på Fyrrevænget i Hov, og familien Munch-Hansens hjem bliver fyldt med sympatilys, T-shirts, planer om flyers og digitale billeder af krisen i Burma. Pernille Munch-Hansen og hendes burmesiske mand John Munch Hansen forbereder sig til lørdagens demonstration og indsamling til det burmesiske folk, som de arrangerer sammen med en gruppe på 20-30 frivillige.
Hjælpen skal frem nu
”Vi reagerer, fordi det er nu, folk dør i Burma, og vi kan ikke vente en uge eller to med at gøre noget,” fortæller Pernille Munch-Hansen. Initiativet til demonstrationen blev taget i søndags, og siden da har hun holdt fri fra arbejdet.
Til demonstrationen bliver der delt lys ud, så folk kan tænde et symbolsk håb for Burma. Samtidigt indsamler de penge til den burmesiske organisation Thukha. Organisationen deler nødhjælp ud i Burma og sørger for, at befolkningen kan få begravet deres døde familiemedlemmer.
Gruppen bag demonstrationen tæller både buddhister, muslimer, kristne og forskellige folkeslag i Burma, og de indsamlede penge skal gå til hele den burmesiske befolkning. Deres budskab er, at nødhjælpen skal frem nu, og folk skal reelt vide, hvad der foregår i Burma nu og her.
Selv én krone gør en forskel
Pernille Munch-Hansen ved ikke endnu, hvor mange penge de kan indsamle på lørdag. ”Beløbet har selvfølgelig en stor betydning for hvor meget vi kan hjælpe, men selv én krone gør en forskel i Burma,” fortæller hun.
Til demonstrationen vil der være mange herboende burmesere, og det giver deltagerne til demonstrationen et personligt møde med den burmesiske kultur. Det kan være med til at give de fremmødte århusianere en bedre forståelse af Burma og en mere nær oplevelse af katastrofen.
Fakta:
- Du kan møde op til demonstration lørdag d. 24. maj fra 10.00 til 16.00 på Rådhuspladsen i Århus
- Du kan også donere et beløb til indsamling her: reg.nr. 1944 kontonr. 6270996211
- Dine penge går ubeskåret til organisationen Thukha, der under krisen deler nødhjælp ud og hjælper med at få begravet de døde i kriseområderne.
- Læs mere på www.bforburma.dk
DF til lærerstuderende: Smid tørklædet eller forlad studiet
Dansk Folkeparti har fremsat forslag om at forbyde religiøse hovedbeklædninger i det offentlige rum. Læserne må selv bedømme, hvorvidt Fillip Willink kan forsætte som lærevikar i fremtiden. Foto: Tobias Selnæs Markussen
Dansk Folkeparti i Århus er ligeglad med, at muslimske kvinder hellere vil forlade lærerstudiet end at smide tørklædet. Også selvom der er en begyndende mangel på lærere i Århus Kommune
Af Boline Skovly
Formanden for Dansk Folkeparti i Århus, Erik Troldhuus, mener ikke det er et problem, hvis muslimske kvinder forlader læreruddannelsen i stedet for at smide deres hovedbeklædning. Ifølge stiften.dk vil lærerstuderende i Århus ikke smide tørklædet, hvis Dansk Folkepartis lovforslag om at forbyde religiøse symboler hos folkeskolelærere, bliver en realitet.
Nyt problem i Århus
”Lad dem endelig forlade studiet, og også gerne landet, hvis ikke de kan abstrahere fra deres tro. Vi kan ikke have mennesker, som er repræsentanter for et politisk undertrykkende system, til at undervise” siger Erik Troldhuus.
Men det er formanden for Århus Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, ikke begejstret for at høre. Han fortæller nemlig, at der er en begyndende mangel på lærere i Århus Kommune:
”Tidligere er der blevet uddannet mange lærere her, men det er et helt nyt problem, vi står overfor i Århus. Og vi mangler især uddannede lærere med anden etnisk, religiøs eller kulturel baggrund,” siger han.
Tørklæde eller ej
Erik Troldhuus maner til besindighed. Ifølge formanden er der ikke grund til at frygte mangel på lærere i Århus:
”Vi finder nok de lærere, vi skal bruge. Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi ikke forhindrer muslimer i at tage en læreruddannelse. Heldigvis er der også mange muslimer som gør det i Århus,” siger han.
Gordon Ørskov Madsen mener, at det er direkte forkert:
”Vi kan ikke bare finde andre lærere. Vi har brug for at en masse unge vil uddanne sig til lærere her i Århus, ligegyldigt om de har tørklæde på eller ej. Det afgørende er den faglige kompetence,” siger han.
Svært at drive shawarmabar i Århus
Det er hårde tider for caféer og restauranter. Ismael Chanza, indehaver af Aladdin Shawarma i Bazar Vest, er en af dem, der går glip af mere overskud på grund af dyrere fødevarer.Højere priser på fødevarer gør, at flere shawarmabarer i Århus er i fare for at måtte lukke inden for et eller to år.
Af Kasper Herløv og Peter Helles Eriksen
De stadigt stigende fødevarepriser æder overskuddet hos shawarmabarerne i Århus.
For Ismael Chanza har prisstigningerne betydet en tur op ad bakke for hans shawarmabar, Aladdin Shawarma i Bazar Vest:
”Alt kød og salat bliver dyrere, og mit overskud bliver mindre. Jeg har ikke råd til at drive forretningen, hvis det fortsætter, og jeg tør ikke sætte priserne op, for så risikerer jeg at miste kunder. Som det er nu, har jeg højst råd til at drive forretningen i et eller to år, ” fortæller Ismael, som i dag sælger shawarma til 25 kroner.
tirsdag den 20. maj 2008
Caféer og restauranter taber overskud
Det er blevet dyrere at drive spisesteder i Århus. Caféerne langs åen må hæve priserne på grund af de stigende fødevarepriser. Caféejerne sender noget af regningen videre til kunderne, søger billigere leverandører og taber noget af deres overskud.
Priser stiger, men kunder bliver
På Café Faust mærker køkkenchef Rolf Nordentoft de dyrere fødevarepriser:
”Vi begyndte at mærke det for et års tid siden, og siden da har vi i gennemsnit taget syv procent mere for de retter og drikkevarer, som vi sælger, men vi har ikke mistet kunder,” fortæller Rolf Nordentoft. Han tilføjer, at de ikke vil hæve priserne for meget, af frygt for at skræmme kunderne væk.
”Jeg kan ikke specifikt sige, hvor meget vi vil gå op til, men det er klart, at en burger til 200 kroner vil gøre, at folk ikke vil ind til os. Vi vil jo gerne selv tage en del af skraldet”, siger han med henvisning til, at caféen selv bærer en del af den økonomiske byrde, som følge af prisstigningerne.
”Jeg forhandler løbende med vores leverandører for at få det billigst mulige,” siger Rolf Nordentoft og vurderer, at situationen er den samme hos de øvrige caféer i Århus.
Dyrere at drive caféer
Hos Horesta, som er brancheorganisationen for caféer og restauranter, bekræfter kommunikationschefen Henrik Mesmer, at caféerne bruger flere penge på fødevarer. Han peger især på, at caféerne ikke har været så gode til at justere priserne i forhold til f.eks. fastfoodkæderne. Han ville ikke specifikt pege på hvilke fastfoodkæder, der klarer sig bedre end andre, men nævner McDonald’s som et eksempel.
”Caféerne sætter penge til, fordi de ikke regulerer priserne i forhold til prisstigningerne på fødevarer”, fortæller Henrik Mesmer.
Hejredalskollegiet kæmper med røde tal
Adrian Tatu fra Rumanien læser til multimediedesigner og har boet i Hejredalskollegiet i fem måneder. Han fortæller, at alle kollegier i Rumænien er stopfyldte, og derfor nyder han den gode plads på det underbemandede kollegium i Gellerup.
Der er 110 tomme værelser på Hejredalskollegiet i Brabrand. Det betyder, at det selvejende kollegium mister husleje, og sidste regnskabsår var underskuddet på 690.000 kr.
Ifølge bestyrelsesmedlem for kollegiet, Bent Mortensen, kan underskuddet i sidste ende føre til huslejestigninger for de studerende, der er tilbage på kollegiet. Han er til dagligt ansat i Brabrand Boligforening, der administrer kollegiet.
Han fortæller, at kollegiet hvert år bliver fyldt til studiestart, men at en del studerende igen flytter derfra, når de finder noget nyt at bo i. For et par år siden blev der lavet en brugerundersøgelse blandt beboerne, hvor beliggenhed var den største grund til, at folk flyttede derfra.
Overvejer nye muligheder
”Lige nu planlægger vi at lave haver til 12 af stuelejlighederne. Det håber vi kan fastholde nogle beboer og trække nye studerende til kollegiet,” siger Martin Kristensen, der er beboerrådsformand for Hejredalskollegiet.
Samtidig fortæller Bent Mortensen, at bestyrelsen overvejer at leje dele af kollegiet ud til institutioner eller foreninger.
Sociale viceværter spreder viden
Jesper Jespersen og Bert Andersen har tidligere arbejdet som henholdsvis lastbilchauffør og trykker. Nu hjælper de med at få styr på Gellerupparkens skraldeproblemer.Af Boline Skovly og Tobias Selnæs Markussen
Det er Smuk Dag i Gellerupparken, og det betyder, at Bert Andersens og Jesper Jespersens arbejdsdag ser lidt anderledes ud end normalt. I dag står de to såkaldte bolig-sociale viceværter ved et af skraldespandsområderne i Gellerupparken og forklarer folkeskoleklasser, hvor vigtigt det er, at man ikke smider skrald på jorden. De i alt 400 børn skal på skattejagt og være med i konkurrencer
”Det her er for at lære dem noget om skrald. Det har været et frygteligt sted, hvad angår affaldshåndtering,” fortæller Jesper Jespersen.
Begge er de del af team på 21 århusianere, der er ansat i flexjob hos Meyer Patruljen, der dagligt sorterer affald i Gellerupparken.
Diskusprolapser og nedsat syn
Jesper Jespersen er 42 år og arbejder hver dag i parken fra 9 til 13, hvor han sorterer skrald sammen med de 20 andre. Han er i flexjob, fordi han har haft tre diskusprolapser og har været nødt til at forlade sit arbejde som lastbilchauffør.
Bert Andersen har kun 30 procent syn tilbage og nyder at komme ud og arbejde i Gellerupparken:
”Det er skønt at komme ud og lave noget. Når vi går rundt og samler skrald sammen, kommer ungerne tit hen og hjælper til,” Bert Andersen.
En gammel lastbilchauffør kan sagtens håndtere 20 elever fra børnehaveklassen. Jesper Jespersen forklarer børnene, hvordan myrer arbejder sammen i hold for at blive stærkere. Nu skal børnene lære at gøre det samme.En 0. klasse dukker op og Jesper Jespersen forklarer børnene, at man aldrig må smide affald på jorden:
”I stedet skal man samle det op og smide i en skraldespand. På den måde passer I på naturen og jer selv.”
De to viceværter sætter en leg i gang, hvor børnene skal samarbejde om at få fordelt storskrald i de rigtige skraldespande.
Gellerupparken genopliver 70’erne
Strejkende pædagoger var mødt op for at hjælpe til på Smuk Dag i Gellerupparken.Brabrand Boligforening fylder 60 år, og fejrer det ved at fylde Gellerupparken med blomster og oplyse beboerne om affaldssortering.
Af Boline Skovly og Tobias Selnæs Markussen
I stedet for en årlig oprydningsdag, fokuserer beboere i Gellerup i dag på at gøre parken smukkere. Den såkaldte Smuk Dag er sat i værk for at lære beboerne om affaldssortering. Men også for at fejre Brabrand Boligforenings 60-års-fødselsdag. Alle lejligheder får derfor en blomsterkasse til at pynte altanen med, så Gellerupparken kan ligne boligkomplekset i 1970’erne. Dengang havde alle lejligheder blomsterkasser.
Juicebrikker, affaldsspande og blomsterkasser
I alt 400 skoleelever lærer om affald igennem skattejagt og konkurrencer, hvor det blandt andet gælder om at smide juicekartoner i den rigtige skraldespand. På festivalpladsen er frivillige mødt op for at plante blomster i 1776 blomsterkasser.
Helle Hansen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken, fortæller, at Smuk Dag er en social event:
”Normalt har vi en årlig oprydningsdag, men vi har bolig-sociale viceværter, der rydder op, så reelt var det lidt omsonst at lave det til en oprydningsdag. I stedet sætter vi fokus på affaldssortering og giver alle en blomsterkasse med friske blomster,” siger hun.
Affald er et problem overalt i byen
I Gellerupparken har der været store problemer med affaldssortering, men Helle Hansen mener ikke, at det er værre end andre steder.
”Prøv bare at se inde i midtbyen, der smider folk også skrald alle mulige vegne,” siger hun.
Kollegieværelser står tomme i Århus
Hejredalskollegiet i Gelleruparken har 250 værelser, hvorfra næsten halvdelen står tomme. De mindst populære værelser er dem, som ligger i stueetagen og vender ud mod afskrmede områder, da de er mest udsatte for indbrud. Brabrand Boligforening ejer kollegiet.Der er omkring 8000 kollegieværelser i Århus Kommune, og det seneste tal for 15. maj viser, at mindst 195 værelser står tomme. Tallet er reelt langt højere, fordi Aarhus 2.0 kun har oplysninger fra Kollegiekontoret i Århus, som administrerer halvdelen af kollegierne i Århus. Den anden halvdel står selvstændige boligforeninger for.
Første stop i Århus
Administrationschef Diana Jørgensen fortæller, at kollegierne bliver fyldt hvert år til universiteternes studiestart, men at mange nye tilflyttere finder andre boliger, når de først er kommet til Århus.
”Vi oplever, at de studerende hellere vil have eget bad og køkken, hvor nogle af vores kollegier stadig har fælleskøkken og delebadeværelser,” siger Diana Jørgensen.
Derfor mister udlejerne store lejeindtægter, fordi nogle kollegieværelser står tomme halvdelen af året. Årsagen er, at kollegierne skal stå klar igen til de nye studerende, der starter deres studie til september.
Der er også internationale studerende, der studerer et halvt år i Århus, og så står deres kollegieværelser igen tomme, når de flytter.
Lejer ud til håndværkere
Ifølge Diana Jørgensen har nogle kollegier fundet på andre løsninger.
”Skjoldhøj kollegiet og Kløvergården har fået lov til at leje tomme kollegieværelser ud til håndværkere, der arbejder i Århus i perioder. På den måde kan de få huslejen hjem i månederne inden, at de studerende flytter ind,” siger hun.
Situationen kan dog skabe gnidninger mellem studerende og de nye beboere, fordi folk kan have forskellige dagsrytmer, og de studerende har brug for ro, når de læser til eksamen.
mandag den 19. maj 2008
Gellerupparken: Styr på børnepasningen
Pædagogstrejken har lukket børnehaven og skabt liv på legepladsen.Børnenes mor er blevet nødt til at melde fra undervisning på Århus sprogskole.
Af Thomas Gam Nielsen og Peter Helles Erilksen
Gellerupparken ånder fred og ro på første dagen af strejken. Mens pædagogerne demonstrerer for bedre løn, bliver vuggestue- og børnehavebørnene passet af forældre, bedsteforældre eller af naboer.
Århus 2.0 har spurgt pædagogmedhjælper fra fire børnehaver og vuggestuer i Gellerupparken om situationen. De har ikke mødt forældre, der har haft problemer med at finde andre måder at få passet deres kære små.
Bliver hjemme eller får hjælp
Beboerne i området, der enten modtager sprogundervisning eller er i aktivering, er blevet hjemme for at passe deres børn.
For beboerne, der skal på arbejde, træder bedsteforældre og andre familiemedlemmer til og tager sig at tage sig af børnene.
Gode til at hjælpe hinanden
Walid Mahmoud fremhæver, at beboerne også er gode til at hjælpe hinanden. Han sidder i afdelingsbestyrelsen i Brabrand Boligforening, er medlem af Multikulturel Forening, og så har han boet mange år i området.
”Når begge forældre har arbejde, er de nødt til at søge hjælp hos familier og naboer, og det fungerer godt, fordi folk er tætte på hinanden,” fortæller Walid Mahmoud.
Han nævner, at sidst der var pædagogstrejke i 2006, var der eksempler på naboer, der passede hinandens børn på skift, så de også kunne passe deres arbejde.
Den dag, kvinderne blev hjemme
På Arbejdsmarkedcenter Midt er de ansatte overladt til sig selv, da brugerne er blevet hjemme for at passe deres børn. Marie-Louise Jessen og Trine Klausen forstår brugerne og udnytter den ekstra tid på arbejdet til en masse papirarbejde.Af Kasper Herløv og Tobias Selnæs Markussen
På Arbejdsmarkedcenter Midt på Klokkerbakken i Århus, uddannes og vejledes nydanske kvinder i at komme ind på det danske jobmarked. Men mandag morgen møder ingen af dem op. De må nemlig blive hjemme og passe deres børn på grund af pædagogstrejken.
Der er gabende tomt på centeret. Kun de to faste erhversvejledere er mødt op på kontoret.
” Vi nyder det mens det varer. Det er jo helt dejligt, at man kan sidde og skrive uden at blive forstyrret”, siger Marie-Louise Jessen med et grin. Hun og kollegaen Trine Klausen udnytter pusterummet til at få ordnet noget administrativt arbejde.
” Vi har været forberedet på det og vi har på forhånd forsøgt at høre, om de kunne få børnene passet af noget familie før strejken trådte i kraft mandag morgen”, fortæller Marie-Louise.
Strejken ændrer ikke noget
Marie-Louise mener ikke, at de kvinder som bliver væk fra undervisningen for at passe børn, har dårligere chancer for at klare kurset:
”For dem (kvinderne, red.) er det jo bare forlænget ferie.De kommer måske lidt bagefter i undervisningen og vejledningen, men i det store hele betyder det ikke noget, og de får jo stadig deres dagpenge”, siger hun.
Forbudt at tage børnene med
På spørgsmålet om hvorfor kvinder med børn ikke bare tager børn med ned på erhvervscenteret, svarer Marie-Louise at det er forbudt.
”Børnepasningen er jo et konfliktramt arbejdsområde, så det er simpelthen ikke tilladt for dem at tage børnene med ned. Derfor er de kvinder, som har børn, der skal passes, nødt til at blive hjemme”; fortæller Marie-Louise.
Det skal dog siges, at en enkelt ud af de 13 kvinder, som er tilknyttet centeret, mødte op.
Strejken skudt i gang
Pædagogstrejken blev i dag skudt i gang. Klædt i lyserødt under sloganet ’Rigtig løn = rigtige pædagoger’, vandrede pædagogerne gennem byen fra Atletion til Store Torv i Århus midtby. Her ventede en lille velkomstkomite af SOSU-assistenter og sygeplejesker, da pædagogerne kom marcherende ind på torvet klokke 13 i dag.
”De er på vej. Der kommer cirka 1000,” fortæller en af de ventende.
Kæmper for bedre vilkår
Hanne Pedersen, 46, er en af de fremmødte strejkende pædagoger. Hun forstår godt den høje andel af nej-stemmer.
”Der er stor enighed om, at noget må gøres for faget. De unge mennesker vil ikke arbejde under de nuværende vilkår.”
Hanne Pedersen tror på stor tilslutning fremover i strejken.
Århusianer vil strejke
76 procent af pædagogerne i Århus har stemt nej til aftalen. Det er langt over landsgennemsnittet på 61,1 procent.
Pædagoger i strejke
Af Ilan Brender
